Uddrag: ...Om Aftenen i Garderoben, naar de sad foran deres Spejle, greb de pludselig hinanden i Haanden med et angst Tryk. -Giovanni, sagde Batty, hvordan er det gaaet til, at Du hader mig saadan? Giovanni blev bleg. Det var det, han taenkte paa Nat og Dag. -Jeg ved det ikke, sagde han sagte, jeg forstaar det ikke. Og de gav sig igen til at klaede sig paa langsomt og mekanisk. Det var en Sommeraften, det skete, efter en hed Dag, som havde gjort Dyrene rigtig levende. Batty og Giovanni arbejdede roligt i den gamle Takt. Men ...
Read More
Uddrag: ...Om Aftenen i Garderoben, naar de sad foran deres Spejle, greb de pludselig hinanden i Haanden med et angst Tryk. -Giovanni, sagde Batty, hvordan er det gaaet til, at Du hader mig saadan? Giovanni blev bleg. Det var det, han taenkte paa Nat og Dag. -Jeg ved det ikke, sagde han sagte, jeg forstaar det ikke. Og de gav sig igen til at klaede sig paa langsomt og mekanisk. Det var en Sommeraften, det skete, efter en hed Dag, som havde gjort Dyrene rigtig levende. Batty og Giovanni arbejdede roligt i den gamle Takt. Men den ene Lovinde var ulydig, saa Batty maatte slaa den med Pisken over Snuden. Den blodte. Dyret krummede Kloerne ind og lagde sig knurrende. Giovanni tog ikke sit Blik fra dens gule Ojne. Det var forbi, og Batty aabnede Doren og lod Giovanni gaa ud. Han fyrede Pistelen af og vilde lukke Doren til den lille Forstue-da han gled. Han faldt, saadan-forover-paa det hojre Ben-og vilde rejse sig-og greb for sig-og havde Lovinden over sig-og skreg. Og med sin sidste Kraft, med Dyret i sin Strube, vendte han sig og lagde sin Arm som en Rigle ind i Doren, saa den lukkede. -Batty. -Batty. Giovanni sled i Doren. Tilskuerne, flygtede vildt ned over Baenkene, der knustes. Under Skrig sprang de ned fra Gallerierne. Man horte de Besvimedes Hvin og Angstraab fra Born, der klamrede sig til Logerne-og man vendte sig ikke, men flyede. Paa Amfiteatrets Baenke vred Kvinder deres Haender. Staldmestrene brodes med Giovanni midt paa Jorden. -Luk-luk Buret! skreg der Tusinde. -Loverne gik logrende rundt om Battys Lig i den tomme Cirkus, hvor alle Blussene braendte. Giovanni sad paa en Kasse ude i Gangen. Fraaden faldt fra hans Mund ned paa hans Bryst. To Artister holdt hans Haender. Da Kammeraterne slap ham, rorte han sig ikke. Armene faldt ned. Han lyttede til Bruset af Stimmelen og Skrigene, der dode bort-indtil der var stille. Saa rejste han sig. Hans Ansigt var stift og gult som et Ligs. Han saa Loverne, der listede r
Read Less